Søg

5 gode råd til når du skal købe elcykel

5 gode råd til når du skal købe elcykel

Valg af elcykel - er du forvirret?

Det kan være svært at vide hvad man skal kigge efter når man skal købe elcykel. Derfor har jeg lavet en lille guide til dig med 5 gode råd.

Batteri størrelse

Størrelsen på batteriet er alt afgørende for hvor langt du kan køre på en opladning. Batteri størrelsen regnes i Watt timer (Wh). Og jo flere Watt timer batteriet har des længere kan du køre på din elcykel. Vi anbefaler min 400 Wh

Watt timer er som regel angivet i elcyklens beskrivelse, men er det ikke tilfældet finder du Watt timerne ved at gange batteriets Volt med batteriets Ampere

Gå derfor efter et batteri med mange Volt og Ampere

Komfort

Du cykler ofte både hurtigere og længere ture på en elcykel end du gør på en almindelig cykel. Derfor er komforten rigtig vigtig, da det betyder noget for både skulder og ryg når man sidder længere på en cykel.

Kig derfor efter om der er fjeder i forgaffel og saddelpind.

Sikkerhed

Udover at du selvfølgelig skal have en cykelhjelm, er der flere ting som er vigtige at holde øje med.

Vi anbefaler, såvidt det er muligt at vælge en cykel med 3 bremser da det øger sikkerheden. Det er ikke altid muligt at have 3 bremser. Har elcyklen udvendige gear vil det kun være muligt at have to bremser. Det er også fint så længe bremserne er hydrauliske.

Mange elcykler kommer f.eks uden forlygte. Kig derfor efter for- og baglys, som kan styres fra kørecomputeren. Det er ikke kun sikkert, men også mere praktisk.

Det er vigtigt at den elcykel du køber er bygget til at være en elcykel. Kig derfor efter let og stift alu stel, dobbelt bundet fælge og kraftigere eger.

Elsystem

Det kan være svært at få serviceret sin elcykel hvis producenten af elsystemet er ukendt. Derfor er det rigtig vigtigt, at du køber en elcykel hvor batteriet og motoren kommer fra en kendt producent.

Vi anbefaler at du køber en elcykel hvor du har en skærm til kørecomputeren. Det gør livet meget nemmere, når du kan holde øje med batteri beholdning, styre de forskellige assist niveauer samt walk assist og ikke mindst cyklens lys.

Vær opmærksom på prisen

Det kan være rigtig svært at sammenligne priser på elcykler fordi de kommer i så mange forskellige udgaver. Det er især motoren og batteriet der er afgørende for prisen. Front og bagmotorer er ofte billigere end center motorer. Udover motor og batteri, så er mange af de ting vi har nævnt omkring sikkerhed og komfort, elsystem også med til at presse prisen den ene eller den anden vej.

Skriv en kommentar
*
Kun registrerede brugere kan efterlade kommentarer.
Filters
Sort
display